Henter... Vent venligstÉ

Nyhedsbrev


Hvidvine af høj kvalitet direkte til din hoveddør

I anledning af at vi har fået hvidvine hjem fra Frankrig kommer her et lille blogindlæg om hvidvin:

Hvidvine af høj kvalitet direkte til din hoveddør.

Lad vores vin-eksperter vælge de bedste hvidvine til dine smagsløg

Særligt mænd kan have svært ved at se charmen i hvidvine. De vil ofte hellere have en brutalt fyldig rødvin, der kradser i halsen. Groft sagt. Heldigvis kan vi tilbyde så gode hvidvine, at selv øl- og rødvinselskere vil være tilbøjelige til at acceptere hvide druer i glasset også.

Og der er da også så bredt et udvalg, at der er noget for enhver smag. Hvidvine kan både være søde, endda meget, de kan spænde lige fra en mild og blød smag til friske, lettere syrlige og harpiks-agtige aromaer i den tørre ende af skalaen.
Du skal også vælge om dine hvidvine skal være mousserende eller bestå af ægte Champagne.

Ligesom med rødvin er der altså mange valgmuligheder, som skal udforskes, før du kan stille dig tilfreds med at have fundet dine foretrukne hvidvine.

Til de stadigt modstræbende hvidvinsdrikkere har du endnu et godt argument i lommen. Hvidvine kan nemlig lige som rødvin have en god virkning på dit helbred.

Forskere har blandt andet i 2002 skabt en ny variant af Chardonnay hvidvinen, der er ekstra sund. Den indeholder fire gange så meget antioxidant som normalt, og der er ikke manipuleret med generne eller tilsat kemikalier. Man har simpelthen ladet de grønne druer gennemgå samme proces, som de røde gennemgår, når man fremstiller rødvin.

Rødvin indeholder en række stoffer, der fungerer som antioxidanter. De neutraliserer frie radikaler, som ellers beskadiger cellerne og fører til ældning og åreforkalkning, m.m. Det drejer sig især om antioxidanter af gruppen polyphenoler.

Med produktions metoden til hvidvine fra 2002 bruger man blot en anelse højere temperatur, end man plejer for hvidvin, men en temperatur, som er almindelig ved rødvinsfremstillingen. Målinger på hvidvinen viste, at indholdet af polyphenoler herved blev fire gange så højt som normalt.

Netop Chardonnay druen er en af de foretrukne druer til fremstilling af hvidvine.

Den er en meget anvendt drue, som vokser med godt resultat mange steder i verden. I Bourgogne-området bruges Chardonnay til verdenskendte hvidvine som Montrachet, Meursault og Pouilly-Fuissé og naturligvis Chablis. I de bedste vin år giver druen Chardonnay intenst smagende vine, rige på frugtnuancer, der kun bliver bedre af at lagre på egefade.

Andre velkendte druer er:

Sauvignon Blanc, der dyrkes i Loire, Sancerre og Pouilly-Fumé. Den bruges i det meste af Bordeaux-området og blandes ofte med andre druer.

Riesling-druen kendes på sin duft, der minder om blomsteragtig parfume, men bliver i øvrigt meget påvirket i smagen af, hvor den vokser. Druen kan både blive sart og delikat i sit udtryk men også meget krydret, rig og fyldig samt decideret tør.

Mangler du viden eller erfaring før du kan færdes hjemmevant blandt verdens mest fantastiske hvidvine er vine.dk det bedste sted for dig at begynde. Du kan trygt overlade til vores vin-eksperter at udvælge de bedste vine til ethvert prisleje. Du kan trygt vælge blandt vores tilbud og være sikker på at få en kvalitetsvin til dine hyggestunder.

Bestil let og enkelt. Betal med kreditkort via en en sikker forbindelse.